De forbudte spørgsmål, du ikke længere behøver at stille til jobsamtalen, fordi..

I den digitale verden er det ikke kun lovgivningen, men i lige så høj grad den enkelte virksomheds etik, der styrer, hvad og hvor meget man vil vide om jobsøgere og hvordan man vil bruge denne viden.

Den faglige organisation Djøf har i en undersøgelse spurgt 1500 af deres medlemmer, om hvad de blev spurgt om til deres jobsamtaler. 11,5 procent har svaret, at de direkte eller indirekte blev spurgt om seksuel orientering, familieforhold, politisk ståsted eller religion. Juridisk set må virksomheden gerne spørge, men ikke lægge vægt på disse personlige forhold. Dér hvor der er faldet dom og udstedt bøder, har det dog netop været på baggrund af virksomhedens spørgsmål.

Arbejdsgiverne anbefales da også, at de skal “skal holde sig til at tale om kvalifikationer og stillingens indhold for at undgå misforståelser”, mens jobsøgere rådes til, at de skal afvise at svare, lyve eller finde job et andet sted.

Disse råd gav god mening for få år tilbage, men med den stigende transparens vil det næppe være til fordel for en jobsøger at fortie eller lyve om noget, som virksomheden ved i forvejen.

Vi er nemlig med raske skridt på vej til en fremtid, hvor virksomheder kan få adgang til komplette personprofiler på jobsøgere. Personlige informationer som de nævnte kan nemlig estimeres forholdsvis præcist på baggrund af data fra sociale medier, hvor særligt Facebook er en gavmild kilde.

Siden 2009 har psykologer researchet og konklusionen er entydigt, at data opsamlet fra sociale medier med meget høj sandsynlighed kan forudsige en persons køn, etnicitet, religion, seksualitet, ægteskabelige forhold, psykiske stabilitet og personlighed.

Data og algoritmer giver dig i dag adgang til at høste viden om andre, også på det personlige plan og det er kun et spørgsmål om tid, før “alle” kan få adgang til information om “alle andre”, for i takt med at der kommer mere data om den enkelte, bliver algoritmerne mere præcise i deres kortlægning og forudsigelser samtidig med, at de bliver tilgængelige via apps og web.

I den digitale verden er det ikke kun lovgivningen, men i lige så høj grad den enkelte virksomheds etik, der styrer, hvad og hvor meget man vil vide om jobsøgere og hvordan man vil bruge denne viden.


Kilder:

Virksomhed idømt bøde i sag om gravid jobansøger; En virksomhed skal betale 25.000 kroner i godtgørelse, fordi den spurgte nye medarbejdere om graviditet. (pol.dk)

Cheferne stiller for nærgående spørgsmål til jobsamtalen (business.dk)

Sådan skal du reagere, når chefen stiller nærgående spørgsmål til jobsamtalen (Eurowoman)

Hvor går grænsen til jobsamtalen?  Skal du snart have børn? Hvordan er dit private netværk? Hvor får du passet dine børn, når de er syge?  (Djøfbladet)

Private traits and attributes are predictable from digital records of human behavior (pnas.org)

This Company Has Built a Profile on Every American Adult; Every move you make. Every click you take. Every game you play. Every place you stay. They’ll be watching you. (blomberg.com)

 

 

PersonligeInformationerFacebook

Prediction accuracy of classification for dichotomous/dichotomized attributes (pnas.org)

PredictionPeopleFacebook

Prediction accuracy of regression for numeric attributes and traits. The transparent bars indicate the questionnaire’s baseline accuracy, expressed in terms of test–retest reliability. (pna.org)