Digital dannelse – digitalt dannet!

Dit online omdømme er summen af alt det, der digitalt er knyttet til dit navn og som kan hentes frem som referencer om dig. Den virtuelle, maskinelt dannede udgave af dig. Din digitale tvilling.

I den ideelle verden er søgeresultaterne retvisende og retfærdige.

I den virtuelle verden handler det om god adfærd og opførsel i almindelighed og om data og algoritmer i særdeleshed.

I løbet af de kommende år vil du opleve, hvordan personlighedstest – beregnet af algoritmer og leveret af en app – bliver en fast rutine, når du vil vurdere en persons potentiale. Som kollega, ansat eller chef.


Dit omdømme er digitalt dannet – er du?

Omdømme, ry og rygte følger dig uden du rigtig ved, hvad det er. Det er det, som andre siger om dig, når du ikke er til stede. For det meste sker det uformelt men så er de gange, hvor andre vil “trække en reference” på dig.

At trække en reference betød før-internet, at man ringede til den tidligere arbejdsgiver. Det var helt utænkeligt at man kunne spørge en tidligere kollega, for autoriteten var chefen. Chefen var også den person som den kommende chef var mest i øjenhøjde med og derfor stolede mest på.

I dag er det vist meget få, der mener, at det at trække een reference hos den tidligere chef er den mest optimale måde at finde ud af, om en person vil passe til sit kommende job. Der er kommet nye autoriteter til byen!

De nye menneskelige autoriteter er dine  kolleger. De kan findes via sociale medier og giver gerne deres besyv med, når de bliver spurgt. Det er tiden dog sjældent til og derfor tyr de fleste til de nye digitale, maskinelle, autoriteter; søgemaskinerne og algoritmerne.

Du får det online omdømme, som maskinerne beregner

Dit online omdømme er det, som en søgemaskine som google samler sammen om dig. Alt det, der kan skrabes sammen fra det offentlige net tilknyttet dit navn. Uanset om du står bag indholdet, om andre har leveret viden om dig, eller om der skulle være sket en forveksling med andre med samme navn.

Sociale medier samler viden om dig op og lægger ‘på lager’. Den viden kan købes af tredie parts analysefirmaer eller indhentes via et voksende antal scorings-tjenester, der bruger alle de data, de kan skrabe sammen omkring dit navn.

Kunstig intelligens og algoritmer indgår i værktøjer, der beregner dit humør, din personlighed, din troværdighed og mange andre facetter, der indgår i en samlet bedømmelse af dig – som person, som medarbejder, som kollega.

Det kan føles ubehageligt, det kan opleves som grænseoverskridende, når det sker – men det er den vej udviklingen går.

For 20 år siden var det utænkeligt at CV’er kunne blive alle mands eje. Så kom Linkedin.

De sidste par år er der udviklet værktøjer, der nu bliver testet globalt og gradvis tilrettet. I løbet af de næste 5 år vil du opleve, hvordan algoritme baserede personlighedstest bliver en del af din egen arbejdsrutine, når du vil vurdere en persons potentiale. Som kollega, ansat eller chef.

Om få år kan du “slå andre menneskers personligheder op” – præcis, når du har brug for det. Takket være algoritmer, data fra de sidste 10 år og en digitalisering af de kendte værktøjer baseret på de traditionelle værktøjer som MBTI og The Big 5, data og kunstig intelligens.


steen.digital underviser i brug af data til kortlægning af kompetencer og personligheder. Kontakt Marianne Steen og hør nærmere!