Gamle koner med nye mobiler

Selvfølgelig måtte det ske. Den dag, hvor min manglende entusiasme for mobiltelefoner og al deres væsen afstedkom en digital smutter. Jeg er nemlig aldrig gået over til mobil. Jeg snyder og bruger min Mac til apps og mail til at sende beskeder samt modtage notifikationer. På den måde er jeg helt på linie med min svigermor. Som to alen af et stykke sidder vi med sammenknebne øjne og fumler med det alt for lille tastatur, mens vi med vores 10 tommelfingre zoomer ind på de alt for små bogstaver. Det er pladsen, den er gal med.

Jeg trives bedst med store skærme. Gerne 2 eller 3 ad gangen. Og helst med 5 åbne browservinduer hver med 15 faneblade. Jeg navigerer ubesværet på tværs af Mac og Windows produkter, kan mine genvejstaster for begge, og er ganske fortrolig med et hav af online værktøjer. Det eneste messengerprogram, jeg bruger er Signal og Signal har heldigvis en desktop version. Når min mobil bimler med en SMS tyr jeg til besked-app på min Mac, hvor jeg nemt og hurtigt med mine +40 års erfaring fra tastatur og 10-fingersystem kan kommunikere og sende beskeder.

Fordelen er, at min mobil ikke stresser mig, som jeg ser og hører det hos andre. Knap har mobilen bippet, før den bliver beskuet og beskeden besvaret. Den vej er jeg aldrig gået ned ad og ud fra et personligt zenpunkt, kan det anbefales.

Ulempen er, at med manglende træning følger manglende kompetencer. Eller hvordan jeg nu skal forklare og forsvare mit eget sms-stunt fra i går aftes.

Det startede med, at jeg lige ville svare på en sms om en kickstarterkampagne, som jeg følger med stor spænding. Den vender jeg tilbage til. Så jeg sendte en personlig/professionel-kombi sms via min desktop. Det professionelle bestod i at spørge til kampagnens status og det personlige handlede om at ynke mig selv og min influenza. Så tænkte jeg – job well done – nu er det tid til kamillethe med honning.

Så kom den første sms retur. På forunderlig (….) vis var det lykkedes mig at besvare en sms-liste og resten af aftenen gik med at besvare forundrede modtagere. Til alle jer vil jeg bare sige “undskyld forstyrrelsen” og samtidig tak for de mange opmuntrende ord om god bedring.

I skrivende stund ved jeg ikke, hvor mange, jeg har ramt – men det fik mig til at tænke på det her med digitalisering, travlhed, effektivisering og et hav af potentielle faldgruber.

Forleden modtog jeg nemlig en nyhedsmail fra en stor og anerkendt arbejdsgiverorganisation, og eftersom jeg kun er en af adskillige tusinde modtagere og alle kan tilmelde sig nyhedsbrevet, så vil jeg – imod min egen sædvane, når jeg udstiller andre – godt afsløre, hvem og hvad det drejer sig om. Det var Dansk Industri, mere præcist DI Digital, der frejdigt havde omtalt Tyskland som tabernation. Og potentiel kunde. I samme sætning. “Danmark skal løfte Tysklands digitale taberstatus” stod der i emnefeltet. Jeg gætter på, de fleste vil være enige om, at det nok ikke er den smarteste måde at begynde at gøre sine hoser grønne hos en potentiel kunde.

“steen.digital skal løfte SMV’ers/freelanceres/jobsøgeres digitale taberstatus” – nej – det ser jeg ikke for mig som en mulig overskrift i nogle af mine digitale medier.

Der gik da også kun nogle timer, før et revideret nyhedsbrev med en mere mindelig tilgang til potentiel kundes digitale behov blev udsendt. Der gik et par dage – og så var den der igen, mailen med taberoverskriften og den fine indledning “Digitaliseringstaberen Tyskland”. Oops they did it again. Opfølgningen til denne bandbulle var så yderligere en mail med overskriften ‘BEKLAGER. Fejlagtigt nyhedsbrev udsendt’. Fuldt op af en forklaring om et nyt system og teknisk fejl.

På den måde, føler jeg mig i særdeles kvalificeret selskab. Det bliver nok ikke sidste gang, at DI Digitals “mailmaskine” og undertegnede kommer til at gøre i de digitale nælder. Digitalisering øger tempo og volumen, og systemerne er ikke mere perfekte, end vi gør dem til. Måske i en ikke så fjern fremtid vil Siri svare igen med et “er du sikker på, at det her er klogt?”. Men indtil da, vil jeg øve mig i at grine af mig selv, sige undskyld og blive bedre til at bruge mobilen.

Jeg ved det jo godt – at arbejdslivet bliver mere og mere mobilt. Det bærbare arbejdsliv er kommet for at blive. Og det fører mig tilbage til dén kampagne, det hele startede med. Den kampagne, jeg ville høre mere om, fordi jeg glæder mig til, at den når i mål, så jeg kan få min egen “lean back” taske – designet til det bærbare arbejdsliv. For selv i somre som den forgangne falder duggen i et land som Danmark. (ja, altså bortset fra, at dug stiger, ikke falder – men den tager vi en anden dag). Pointen er, at når man holder af at opholde sig udendørs, så er det rart at kunne slå sig ned på et tørt grundlag. Så til næste sommer, når snerlen blomstrer og solen summer over engen, så kan det være I ser mig, tilbagelænet og afslappet og med styr på mobil, tekstbeskeder. Og Siri.