Kom godt i gang med Twitter

Jeg har selv haft stort udbytte af Twitter som værktøj til research. Jeg har opbygget mit netværk således, at dem jeg følger, fungerer som mine personlige reportere, en slags “Mit Reuters Bureau til Opdatering om Sociale Medier, Big Data og nye måder at rekruttere på”.  Jeg holder ikke øje med dem, der følger mig – andet end at jeg rydder op i spam-følgere (nemme at genkende: Profilen har typisk et billede af ung blond pige og ligegyldige updates om vejret, viagra o.lign.). Ofte bruger jeg mine egne tweets som en “note til selv”. I stedet for at skrive en post-it seddel og klistre den på kanten af min computerskærm, så tweeter jeg. (Så kan jeg altid finde min note igen…)

Jeg har oplevet Twitter anvendt på konferencer, hvor der også er life streaming. Så kan man sidde hjemme og følge med i foredraget og stille spørgsmål via Twitter og et #hashtag. Alle tweets med samme hashtag (tildelt af konferenceholderen) bliver vist på storskærm overfor tilhørerne – og kan selvfølgelig også følges på Twitter. Så selv om man ikke fysisk er til stede, kan man stille spørgsmål på lige fod med dem i salen.

Frem for alt oplever jeg en stærkt voksende interesse for Twitter i medierne – både hos journalister, der opsnuser historierne først på Twitter – dels i forbindelse med underholdningsprogrammer, hvor man som tilskuer/ TV-kigger kan bidrage med sine tweets. Man “plejer” – hvis man overhovedet kan tale om et plejer i forbindelse med så nyt et medie/ hype) – at sige, at Facebook er for de unge., Twitter er for de ældre. Sidst jeg så Xfactor UK, var de unge deltagere opslugt af at læse opdateringer på Twitter – om dem selv – og især dem, der var skrevet af deres egne idoler. De unge musikere er på Twitter! Når de unge musikere bruger Twitter, følger deres fans efter.

Twitter fungerer optimalt sammen med en smartphone og transporttid hhv. ventetid. Faktisk er jeg holdt op med at læse gratis-aviserne, når jeg kører med S-toget. Jeg vil hellere læse, hvad min lille hær af flittige reporter har oplevet og samlet sammen af guldkorn. Udelukkende om emner, der interesserer mig. Jeg kigger især efter retweets, omtale og links til reporter med fakta hhv. infographics –  og stigende grad på billeder.

Twitter guide

Denne guide handler om hvordan du kan udnytte mulighederne i Twitter.

Hvis du er en typisk DIY, gider du ikke læse følgende – spring i stedet direkte til

Hvis du leder efter cases og eksempler på brug af Twitter:

Før du går i gang med Twitter

Hvad er dit formål?

  • Hvem vil du følge?
  • Hvem drømmer du om, vil følge dig?
  • Hvad interesserer dem?

Vær vedholdende & hold samme fokus. Udbyttet kommer gradvis & lige pludseligt.

Twitter tager tid. De første 3 måneder vil du sikkert opleve, at det ikke rigtigt rykker. Du ser dig talblind på de Twitter-profiler, der 1) er på engelsk 2) er + 3 år gamle 3) Tilhører idoler.

Twitter handler ikke om KVANTITET men om KVALITET.

Hvis du er musiker, forfatter, journalist, politiker – ja, så skal du have mange følgere som et mål. Men for alle os andre – så vil den primære værdi komme fra at følge de rigtige personer, der kan hjælpe dig indenfor dit specialområde.

I Danmark er det meget at have 500 følgere (followers) som en ganske almindelig Twitter-profil pænt meget.

Men efter 3 måneders tid med en jævn regelmæssig indsats, hvor du søger og finder profiler, du vil følge, skriver dine egne updates og retweeter de bedste fra andre, holder styr på dem, du følger via lister, bruger de samme nøgleord til dine #hashtags – ja, så vil du pludselig opleve et udbytte. Du finder artikler, du aldrig havde kunnet google dig til. Du møder personer, du ikke kendte. Og du bliver opdaget af personer, der ikke kendte dig. IBM påstår 28% mere effektivitet i research & development fasen med brug af Twitter. Det genkender jeg fra mig selv.

 Twitter – anderledes end andre sociale medier

  • Til korte beskeder
  • Alt er åbent
  • Du har ikke venner eller kontakter
  • Du kan være en følger (follow)
  • Du kan få følgere (followers)
  • Der behøver ikke være sammenfald mellem disse to grupper (men er det ofte)

Twitter –  fra login til profil:

Det første – og lidt  svære – er:

  • At finde et brugernavn, der er kort nok og samtidig viser, hvem du er. Du er heldig, hvis dit navn kun har de tilladte 16 anslag. Eller hvis du hverken har æ, ø eller å som del af dit navn. Eller hvis dit navn ikke allerede er optaget af en anden.

Det næste – og meget vigtige – er:

  • Dit billede: Et vellignende billede af dig er bedst. En avatar (noget, der kunne forestille dig) eller et logo er næstbest. Intet billede er en dårlig løsning.
  • Det næstsidste – og meget svære – er:
  • Skriv en profiltekst om dig selv på 160 anslag. En tekst, der skal vise andre, hvem du er, hvad du interesserer dig for og hvad du tweeter om.
Det sidste – og sjove – er at designe din nye Twitter-profil.Vælg “settings” >> Design
  • Den nemme: Vælg en af de fordefinerede baggrunde (pick a premade theme)
  • Den lidt sværere: Upload et baggrundsbillede
    Herefter skal du vælge placering (venstre, centreret, højrestillet) eller om billedet skal “tiles” (dvs. gentages lodret og vandret)
  • For feinschmekere: Sæt din egne farver
    Du kan vælge baggrundsfarve og  linkfarver

Fra profil til værdi

Når du har en profil, begynder det lange seje træk med at opbygge dit netværk. Mine bedste råd er:

1. Hav en god profil (se ovenfor) og skriv nogle gode tweets jævnligt. Det er nemlig dette andre ser af dig, først. Og det er her, andre beslutter, om de vil følge dig.

  • Hvad er et godt tweet? Tjah – det kommer an på… Men billeder suppleret med tekst er populært. Links til gode artikler med forklaring på, hvad artiklen indeholder og hvorfor du linker til artiklen. Gode citater virker også. Humor er noget af en vanskelig balance.
2. Følg andre – så vil nogle af disse følge dig tilbage (hvis punkt 1 er opfyldt)
3. Retweet andre – så vil nogle af demm du retweeter, følge dig tilbage (hvis punkt 1 er opfyldt)

Tilvænning til #, @ DM, bit.ly, t.co o.lign

Til at begynde med, kan man godt blive forvirret over tweets, der mere ligner kodesprog end prosa. Men du vænner dig til det. Pladsen er knap, og derfor benytter man forskellige tegn, der forklarer hensigten

# = hashtag. Sæt # foran et ord, og ordet bliver til et link, der kan søges på bagefter. #Dermåikkeværemellemrumiordeneefter. (Jeg har bemærket , at brugen af #foranord lige så meget handler om at synliggøre et statement som at gøre ordet søgbart).

#hashtags bruges på konferencer/ webinars. Så kan man skrive beskeder, der samles under samme søgning. Den engelske X-factor har en side, hvor seere løbende kan kommentere under showet. @TheXFactor. #Xfactor.

@username – er et svar og samtidig en omtale af den person, du skriver til.

Direkte beskeder skriver du via at vælge “tandhjulsikonet” og herefter Direct Messages fra dropdownmenu. Forkortes DM og er en privat besked til en af dine followers. Undlad at indsætte links i DM’er – så bliver de nemlig synlige for andre.

bit.ly, t.co eller tilsvarende forkortelser benyttes til links (ellers kunne man hurtigt overskride de tilladte 140 tegn). Dine links konverteres automatisk af Twitter.

Integration, API, embed på hjemmesiden

Der er mange flere muligheder, end dem, jeg har nævnt her i artiklen. Herunder, hvordan du genbruger de opdateringer, du har skrevet på Twitter. Du kan indlejre tweets på din egen hjemmeside, placere “følg-mig-på-Twitter”-knapper samt designe widgets med indhold fra din Twitterprofil. Og du kan dele opdateringer fra Linkedin til Twitter og fra Twitter til Facebook.