Adfærd, data og dit online omdømme

Kursus, træning & rådgivning:

Vil du sikre dit online omdømme?

Lær at håndtere dit online omdømme, få  magt over søgeresultaterne på google og adgang til dine data, så du selv kan analysere dem og se, hvad de siger om dig.

Formålet med at arbejde med dit digitale omdømme er, at når andre søger på dit navn på en søgemaskine (oftest google), så finder de frem til de websider og profiler, som præsenterer dig, for den du vil ses som. Og så du kan tale din sag før dem, der taler om dig.

Det handler om:

  • At producere indhold (digitale skaberkompetencer)
  • At dele indhold med nettets algoritmer (dataforståelse)
  • At vise digital empati (social kapital)

Dit digitale brand er altid tilstede – og andre kigger med

Du bliver googlet, når du søger job. Du bliver tjekket på Linkedin, når virsomheder søge nye medarbejdere. Du bliver tjekket på kryds og tværs af alt fra uddannelsesinstitutioner til forsikringsselskaber. Og i en ikke for fjern fremtid, kan du bruge dit online omdømme, i form af din digitale identitet, i finansielle transaktioner.

Hvem interesserer sig for dit online omdømme?

  • Når du er dig selv: eksempler på profiling – virksomheder der ansætter. Skoler der researcher.
  • Når du er på arbejde: Kunder, kolleger, chefer
  • Når du er privat: forsikringer, lånemuligheder, kærestepotentiale

Dit online omdømme defineres af, hvad andre finder, når de søger på dit navn. Det kan betyde forskellen mellem at få et ja eller få afslag.

En bevidst håndtering af dine data give dig den synlighed, du har brug for til at komme i kontakt med kommende kolleger og opgaver og job, der lige er dig.


Er den version af dig, der altid er til stede på nettet, loyal overfor din fremtid?

  • Din digitale dobbeltgænger.
  • Dit digitale spejl.
  • Din digitale persona.
  • Din digitale identitet.
  • Din digitale tvilling

Er alle ord for det samme; nemlig det som dine dataspor projicerer ud på nettet, når andre søger på dit navn.

Kan du skabe tillid omkring din digitale persona, får du flere tilbud og mere at vælge imellem; flere vil arbejde sammen med dig, lytter til dig, køber fra dig, vil have dig boende, give dig rabat. Omvendt kan et dårligt online omdømme fratage dig det samme.

Søgning på personnavne bruges i mange professionelle sammenhænge. Til fastansættelser, til at udsøge freelancere samt ved valg af leverandører. Opsamling, sammensætning og analyse af data; det er hér fremtidens rekrutteringsværktøjer skal findes. Faktisk er der allerede udviklet værktøjer og metoder, der på baggrund af personlige data (small data), kan identificere personlighedstyper, kommunikationsstil og humør.


Du får det online omdømme, som (søgemaskiner og sociale medier beregner), du fortjener. I den ideelle verden ville søgeresultaterne være retvisende og retfærdige. I den virtuelle verden handler det om god adfærd i al almindelighed og om data og algoritmer i særdeleshed. Den gode opførsel er op til dig. Jeg kan hjælpe dig med at lede dine digitale fodspor i den rigtige retning.

Teknologi vil meget snart gøre det muligt at indsamle enorme mængder informationer om virksomheder og enkeltpersoner. Data som kan aggregeres og analyseres, skræmmende hurtigt, nøjagtigt og sofistikeret.

Det, du gør digitalt i dag, påvirker dit liv i fremtiden. Ikke bare den korte fremtid, hvor dine digitale fodspor påvirker hvilke reklamer og tilbud, du får, når du surfer rundt. Men om et år eller 5 eller 10, vil det, du har delt i dag påvirke dine muligheder og hvor meget, du kan vælge og vrage.

Du er den, der har størst interesse i at producere kvalitativt indhold i dit navn, og det er netop det, der skal til. Jo mere du magter at producere og jo flere kanaler, du kan overskue at dele dit indhold på, des mere indflydelse får du på søgemaskinernes resultat.

En arbejdsgiver kan fyre dig på grund af illoyalitet, du kan få afslag på et job på grund af dit “Google-CV” eller du bliver afvist, før du kan komme i betragtning.

Når andre søger på dit navn, så er der blandt de første 30 søgeresultater indhold, der understøtter dig og dit professionelle brand og du kontrollerer mindst 5 af de første 10 henvisninger.

Profiler på sociale medier egner sig godt, fordi de har de kvaliteter, der skal til et godt søgeresultat som bl.a.: store, hyppige opdateringer, mange links ind og ud. En egen hjemmeside på eget domæne giver næsten altid en førsteplads, givet siden er rigtigt optimeret.

  • Når man klikker ind på de enkelte sider og profiler, så taler de din sag og understøtter dit brand
  • Du får gradvis mere magt over dine egne data og forstår, hvad de fortæller om dig
  • Du kan begå dig professionelt online; i dialoger og personlig markedsføring
  • Du erhverver bruger-, skaber- samt refleksive digitale kompetencer

Hvad personlig søgeoptimering IKKE er:

  • Det er ikke SEO i klassisk forstand; Vi fokuserer på eet søgeord; dit navn.
  • Vi fjerner ikke uønskede resultater; men skubber dem ned.
  • Det er ikke en garanti; man kan påvirke meget, men ikke alt.
  • Det er ikke en sovepude; digitale medier er organiske og vedligeholdelse er nødvendigt.

Hvad du kan lære/ jeg kan hjælpe dig med

  • Analyse af dit online omdømme
  • Strategi for dit online omdømme for fremtiden
  • Roadmap for optimering af dit online omdømme

Analyse:

En personlig rapport, der kortlægger, hvad andre finder om dig og hvad man kan udlede fra dine digitale fodspor med en analyse af dit eksisterende online omdømme og om der er information om dig, der er privat eller som kan skade dit omdømme.

  • Hvad finder andre, når de googler dig? Hvad ser andre om dig? På hvilke digitale og sociale medier dukker dit navn op? Hvilke informationer er tilknyttet dit navn? Er du tilfreds med dit søgeresultatet og det, det formidler?
  • Personlighed og kommunikationsstil; Analyse af dine data. Hvad fortæller de og er der overensstemmelse med din egen opfattelse.

Du får:

  1. Et overblik over dine søgeresultater og hvad der kan fjernes eller undertrykkes.
  2. Indsigt i, hvad du har af kontrol over dine data i dag (dit ejerskab til data).
  3. Hjælp til download af dataarkiver med konverting til operativt format.

Strategi:

  • Anbefaling af medier (hjemmeside, sociale medier mm)
  • Definition af kategorier (nøgleord mv.)
  • Definition af content (linksamlinger, embed af videoer, præsentationer etc.)

Roadmap:

En plan for, hvordan du når frem til det ønskede resultat, og en instruktion til dem, der arbejder med dine digitale medier.

  1. Plan for oprettelse/ revision af hjemmeside, installation af plugins og sociale medier med eksempelforslag til tekster, der opfylder kriterierne for redaktionel SEO.
  2. Instruktion ved tagging af billeder og andet indhold, der fremmer placeringer på søgemaskiner.
  3. Anbefaling af kategorier; til blogindlæg og linksamlinger og hvordan de benyttes på hjemmesiden.
  4. Plan for/ anbefalinger til opsætning af semiautomatiske tweets.
  5. Integration af sociale medier (links, indlejring af indhold).

Forventningsafstemning

Jeg kan ikke hjælpe med at trylle fortiden væk; men jeg kan hjælpe dig med at fortælle din version.

Jeg anbefaler ikke at du tilmelder dig  “yellow pages”; en metode, der kan give bagslag.

Man kan ikke skabe resultater på 2 uger. Forvent, at der går +2 måneder og at effekten øges over tid og med mere indhold.

Alt online er dynamisk, dvs. foranderligt. Algoritmerne ændrer sig i stadig hurtigere tempo. Nye opsamlingsmedier kommer til.

Der er tale om en vedholdende, kontinuert indsats.