Klik en persontype; data og predictive analytics

På et kvarters tid kan andre indhente informationer, der tidligere tog timer i effektiv tid og uger i kalendertid. Det handler ikke kun om “google CV’et” dvs. søgeresultaterne på dit navn, men også om det man kan regne ud på baggrund af efterladte data over tid – takket være algoritmer, der samler, analyserer og spytter konklusioner og forudsigelser ud.

“Get Your Unfair Advantage Today; Source, Monitor & Engage Top Talent Using Predictive Analytics. Big Data Recruiting… The Future Is Here. Just click on a button and see everything about everybody” 

Opdateret januar 2018 – udgivet august 2016

Virksomheder bruger søgemaskiner og sociale medier til at tjekke kandidater til job. Digitale professionelle benytter sociale medier til at profilere sig selv over for potentielle arbejdsgivere. Digitale fodspor er data, der skaber digitale identiteter, som fortæller om dig og

  • din profession, viden og evner
  • dit omdømme og hvem, du omgiver dig med
  • hvem, der er dine inspirationskilder og hvem, der er dit publikum
  • dine interesser, motivation og passion
  • dine meninger og udtryksform
  • dit humør og dine følelser
  • din personlighed og kommunikationsstil

 

Alle disse oplysninger, der tidligere kun kunne indsamles via CV og ansøgning og samtaler og en persontypetest og en arbejdsprøvetest og den sidste chefs anbefalinger, erstattes af et par klik og et premium abonnement.

Der er dog god grund til at tænke sig om, før man bruger nettets datadrevne testværktøjer.

På den ene side lyder dette forjættende – særligt når man er rekruttør. Tanken om at man kan hælde en job-analyse ind i en maskine og få den perfekte kandidat præsenteret på et par sekunder er forjættende.

Som jobsøger vil tanken om at man kan slippe for at bekymre sig om jobannoncer, ansøgninger og reviderede Word-CV’er være fristende.

Modsat er tanken om, at andre danner sig meninger og holdninger til dig som person, uden at spørge dig først, knap så rar.

Uanset om du synes, det er smart eller snagende, så er det sådan, det er blevet. Algoritmerne er i fuld gang med at automatisere de semi-manuelle processer, som f.eks. den traditionelle persontypetest. Og der kommer flere og flere algoritmer , der kan udregne stadig mere og flere intime detaljer om vores sindelag og forventelige adfærd.

Er du online, har du mindst een digital identitet, der repræsenterer dig. En identitet som løbende revideres i forhold til den information, du udleverer til det store digitale fællesskab.

Har du et kontrol-gen, ligesom jeg har, så giver det ro i sindet at vide, hvad din digitale dobbeltgænger fortæller om dig, mens du selv er offline.

Er du jobsøgende eller selvstændig og dermed altid på udkig efter en indtjening, så kan det betale sig at vide, hvordan du selv påvirker din digitale identitet i positiv retning.


 

Artikler om personkortlægning i rekruttering: